Velisoleret krybekælder giver varme fødder

God gulvkomfort sænker varmeregningen og øger sundheden! Krybekælderen eller ventilerede hulrum er især almindelige i huse fra før 1950 og blev opfundet både for at forbedre indeklimaet ved at undgå, at gulvet har direkte jordkontakt, og i forbindelse med centralvarmeanlægget for at have et sted at føre radiatorrørene. For at forhindre fugt i at stige op i huset, blev der monteret ventilationshuller i soklen, så fuldt gennemtræk kunne føre fugten ud i det fri.

Det er de samme ventilationshuller, der i fyringssæsonen medfører så lave temperaturer i krybekælderen, at gulvet bliver stærkt nedkølet. For at komme problemet til livs er den bedste løsning at isolere gulvet.

 

Isoleringsmetode ved krybekælder

Der findes flere måder at efterisolere krybekælderen på:

Isolering med isoleringsmåtter - Nedefra: Hvis der er plads (min. arbejdshøjde 50-60 cm), kan gulvet med fordel isoleres nedefra. På den måde er det ikke nødvendigt at bryde gulvene op, og stueetagen kan fungere normalt, mens arbejdet udføres.

Der skal anbringes en dampspærre direkte under gulvbrædderne, og denne fastgøres ned ad bjælkerne i bjælkelaget. Derefter fastgøres isoleringsmåtter mellem bjælkerne med ståltråd. For yderligere at få et tilstrækkeligt tykt lag isolering opsættes terrænbatts nedenunder isoleringsmåtterne og bjælkelaget.

Dansk Boligisolering har også en speciel måde at indblæse isoleringsmateriale enten med traditionel løsuld eller sprayfibre tilsat lim for fastgørsel af isoleringen på undersiden af gulvet.

 

Det gode argument

Et varmt gulv er medvirkende til en god komfort i hele boligen. God komfort giver - udover almindeligt velvære - også direkte besparelser på varmeregningen, da den reelle stuetemperatur kan sænkes, når kroppen og fødderne har det komfortabelt. Hvis temperaturen sænkes fra 23°C til 21°C, spares der typisk 6-10% oveni den direkte besparelse, som isoleringsmaterialet giver. Og dette helt uden at det føles koldere end før!

Bestil et gratis uforpligtende isoleringstjek

 

BESTIL NU

Besparelse ved efterisolering af krybekælder og gulv 

Energibesparelse pr. m2 / år ved at gå fra:

  • Uisoleret krybekælder til 50 mm efterisolering : 49 kWh eller 5-7 liter olie
  • 50 til 200 mm efterisolering    : 21 kWh eller 2-3 liter olie

Et murstenshus med 100 m2 netto gulvareal vil altså kunne spare 100 x 70 kWh = 7000 kWh/år, svarende til ca. 5 -6.000 kr. om året ved en almindelig gas- eller oliekedel.Det giver en typisk tilbagebetalingstid på 5-8 år.

Komforten er der dog allerede fra dag ét!